Ansvar, når KI bruges forskelligt af forskellige behandlere
Indledning
KI-værktøjer bruges sjældent helt ens af alle behandlere på en klinik. Nogle bruger dem aktivt som støtte i vurderinger og dokumentation, andre mere sporadisk – eller på helt andre måder end oprindeligt tænkt.
Denne variation opstår ofte uden eksplicitte beslutninger eller fælles afklaringer. Alligevel kan den få betydning for kvalitet, dokumentation, patientsikkerhed og efterprøvbarhed.
Denne artikel forklarer, hvordan forskellig KI-brug blandt behandlere skaber et ansvarsspørgsmål på organisationsniveau, hvorfor det handler om praksisafvigelser – ikke bare systemvalg – og hvad der bør være på plads for at håndtere dette som et styringsansvar.
Hvad menes med forskellig KI-brug i klinikken?
Forskellig KI-brug refererer til variation i, hvordan behandlere faktisk anvender det samme KI-værktøj i arbejdsdagen.
Dette kan for eksempel indebære at:
– nogle behandlere bruger KI aktivt i forberedelse og vurdering, andre ikke
– KI bruges i forskellige dele af patientforløbet afhængigt af behandler
– output tolkes og vægtes forskelligt
– KI bruges mere eller mindre kritisk, med forskellig grad af overstyring
– enkelte bruger værktøjet til formål, det ikke var ment til
Sådan variation er i sig selv ikke usædvanlig. Spørgsmålet opstår, når forskellig praksis giver forskellige beslutningsgrundlag, forskellig dokumentation eller forskellig kvalitet i tjenesten.
Hvor opstår ansvarsspørgsmålet?
Ansvarsspørgsmålet opstår, når virksomheden tillader – eksplicit eller implicit – at KI bruges på væsentligt forskellige måder uden at vurdere konsekvenserne.
Dette viser sig særligt på tre niveauer:
Kvalitet og lige behandling
Når KI påvirker vurderinger eller dokumentation forskelligt, kan patienter i praksis mødes med forskellige arbejdsformer og beslutningsgrundlag.Efterprøvbarhed
Hvis KI indgår i arbejdet på forskellige måder, bliver det svært at forstå efterfølgende, hvordan vurderinger faktisk blev gjort.Ansvar og styring
Når praksis varierer, men ingen har defineret, hvad der er korrekt eller forventet brug, opstår et styringsvakuum.
Dette er ikke primært et spørgsmål om den enkelte behandleres valg, men om virksomhedens ansvar for fælles praksis.
Almindelige misforståelser
«Dette handler om personlig arbejdsstil»
Når KI påvirker faglige vurderinger og dokumentation, er det ikke længere bare et spørgsmål om stil. Så er det en del af klinikkens samlede praksis.
«Erfarne behandlere skal kunne bruge KI, som de vil»
Fagligt skøn er centralt, men frihed forudsætter fælles rammer. Uden afklarede forventninger bliver variation ustruktureret.
«Så længe KI er frivilligt, er ansvaret individuelt»
Frivillig brug fritager ikke virksomheden for ansvar, hvis brugen påvirker kvalitet, prioritering eller dokumentation.
«Dette kan håndteres efter behov»
Når forskellig praksis først har sat sig, er den sværere at ændre. Manglende styring tidligt gør afvigelser til normaltilstand.
Hvad bør være på plads i praksis?
For at håndtere forskellig KI-brug som et styringsspørgsmål bør virksomheden tage ansvar for praksisniveauet – ikke kun systemniveauet.
Det indebærer blandt andet:
– Afklaret formål og forventet brug
Det bør være tydeligt, hvad KI skal bruges til, og hvilke dele af arbejdet den ikke skal påvirke.
– Fælles forståelse af korrekt brug
Behandlere bør have en fælles forståelse af, hvordan KI indgår i arbejdsgang og vurderinger.
– Rum for fagligt skøn inden for rammer
Variation kan være legitim, men bør ske inden for afklarede grænser.
– Opmærksomhed på praksisafvigelser
Forskellige brugsmønstre bør følges med, ikke for at kontrollere individer, men for at forstå samlet praksis.
– Dokumentation af, hvordan KI indgår i arbejdet
Når KI bruges forskelligt, bør dette være kendt og håndterbart i styringen.
Sådan flyttes fokus fra «hvem gjorde hvad» til «hvilken praksis tillader vi».
Acteras rolle i dette
Actera er etableret for at give tandplejevirksomheder struktur omkring ansvarlig brug af KI.
Vi arbejder ikke med teknologiudvikling eller kliniske beslutninger, men med styringsstruktur, ansvarslinjer og dokumentation – så KI kan bruges på en tryg, forudsigelig og efterprøvbar måde.
Afsluttende betragtning
Forskellig KI-brug mellem behandlere er ikke en afvigelse i sig selv, men bliver et ansvarsspørgsmål, når variationen påvirker kvalitet, lige behandling og efterprøvbarhed.
At tage ansvar for praksis indebærer at gøre forventninger, rammer og reel brug synlig. Når dette håndteres på organisationsniveau, kan KI støtte fagligt skøn uden at skabe uønskede praksisforskelle.
