Kortlægning af AI-anvendelse i klinikken: Hvordan gå fra ad hoc-praksis til systematisk oversigt?

1. Kontekstualiserende indledning

Mange tandklinikker bruger allerede kunstig intelligens – ofte uden at dette er samlet defineret som "AI-anvendelse".

Systemerne kan være integreret i:

• Røntgenanalyse

• Beslutningsstøtte

• Tale-til-tekst

• Administrativ automatisering

• Patientkommunikation

Brugen kan have opstået gradvist, gennem leverandøropdateringer eller initiativer fra enkeltpersoner.

EU AI Act og øget regulatorisk opmærksomhed gør det nødvendigt at etablere eksplicit oversigt. Uden kortlægning er det vanskeligt at placere ansvar, etablere kontrol eller dokumentere praksis.

2. Operationelle implikationer

Kortlægning er et styringstiltag – ikke en teknisk øvelse.

For ledelsen indebærer dette at:

• Identificere al faktisk AI-anvendelse.

• Klargøre anvendelsesområder.

• Knytte systemerne til ansvarshavere.

• Vurdere risiko og kontrolbehov.

• Dokumentere fundene.

Oversigt er en forudsætning for governance.

Uden samlet kortlægning forbliver AI-anvendelsen fragmenteret og personafhængig.

3. Analytiske hovedpunkter

3.1 Identificering af faktiske anvendelsesområder

Første skridt er at kortlægge, hvad der faktisk anvendes – ikke hvad man antager anvendes.

Dette kan omfatte:

• Indbyggede AI-funktioner i journalssystemet.

• Billedanalyseværktøjer.

• Eksterne sprogmodeller.

• Transskriptionsløsninger.

• Markedsføringsværktøjer med automatiseret indhold.

Ofte er AI-funktionalitet integreret uden at det eksplicit omtales som kunstig intelligens.

Kortlægning skal være konkret.

3.2 Risiko ved fragmenteret praksis

Ustruktureret AI-anvendelse kan føre til:

• Uklar ansvarsplacering.

• Ulig praksis mellem ansatte.

• Manglende dokumentation.

• Uforudsigelig databehandling.

• Manglende menneskelig overvægt.

Fragmentering opstår ofte når teknologi indføres uden helhedsorienteret vurdering.

Risikoen ligger ikke nødvendigvis i teknologien, men i fravær af struktur.

3.3 Metodisk tilgang til kortlægning

En systematisk kortlægning kan følge en enkel struktur:

1. Liste over alle digitale systemer i brug.

2. Identificere hvilke der anvender AI.

3. Beskrive faktisk anvendelsesområde.

4. Placere ansvar.

5. Vurdere behov for menneskelig kontrol.

6. Dokumentere fundene samlet.

Kortlægning bør forankres på ledelsesniveau.

Det er ikke en opgave for enkeltbehandler alene.

3.4 Sammenhængen mellem oversigt og optimering

Kortlægning handler ikke om at reducere brug.

Den handler om at:

• Forstå samlet risikobilled.

• Prioritere kontroltiltag.

• Afsløre overlappende funktioner.

• Sikre konsistent praksis.

Oversigt giver grundlag for informerede beslutninger.

Uden oversigt bliver beslutninger reaktive.

3.5 Kortlægning som kontinuerlig proces

AI-funktionalitet kan introduceres gennem:

• Systemopdateringer.

• Nye leverandører.

• Nye arbejdsrutiner.

Kortlægning bør derfor ikke være en engangsøvelse.

Ledelsen bør etablere:

• Rutine for gennemgang ved anskaffelser.

• Periodisk opdatering af oversigten.

• Integration med internkontrolsystem.

Oversigt skal vedligeholdes.

4. Intern afklaringsmatrice

Følgende spørgsmål bør være besvaret:

1. Hvilke systemer i klinikken anvender AI?

2. Hvilke funktioner anvendes aktivt?

3. Hvilke berører patientoplysninger?

4. Hvem har ansvar for hvert system?

5. Er deployer-rollen vurderet?

6. Er menneskelig overvågning defineret?

7. Foreligger dokumentation samlet?

8. Hvordan opdateres oversigten ved ændringer?

Hvis klinikken ikke kan fremlægge en samlet oversigt, foreligger der et styringsmæssigt gap.

5. Afsluttende syntese

AI-anvendelse opstår ofte gradvist. Ansvar skal etableres bevidst.

Kortlægning er ikke et mål i sig selv.
Det er et fundament for videre styring.

En tandklinik der har samlet, dokumenteret og struktureret sin AI-anvendelse, står bedre rustet til at:

• Placere ansvar

• Etablere kontrol

• Forberede tilsyn

• Forklare praksis

Oversigt er første skridt mod governance.