Når KI-brug ikke er besluttet – men alligevel sker

Kunstig intelligens bliver stadig mere tilgængelig i sundhedstjenesterne. Mange KI-værktøjer kan tages i brug uden installation, integration eller omfattende tekniske processer.

Dette gør, at teknologien ofte finder vej ind i arbejdshverdagen, før den er diskuteret eller besluttet på ledelsesniveau. En kliniker kan bruge KI til at formulere journaltekst, en sekretær kan automatisere administrative opgaver, eller et analyseværktøj kan tages i brug i vurdering af røntgenbilleder.

Sådan brug kan opstå uden at virksomheden har et samlet overblik over, hvilke systemer der faktisk anvendes.

Denne artikel forklarer, hvorfor KI-brug på klinikker ofte opstår uden en formel beslutning, og hvilke organisatoriske spørgsmål dette kan rejse.

Hvad menes med KI-brug i tandpleje?

KI-brug i tandpleje omfatter systemer, der analyserer data, genererer forslag eller automatiserer opgaver baseret på statistiske modeller og maskinlæring.

I praksis kan dette inkludere:

• analyse af røntgenbilleder og diagnostiske data

• støtte til journalføring eller dokumentation

• automatiseret patientkommunikation

• analyse af kliniske eller administrative data

• automatisering af interne arbejdsprocesser

Mange af disse løsninger er tilgængelige som standardfunktioner i software eller som onlineværktøjer.

Det gør, at teknologien kan tages i brug uden omfattende implementeringsprocesser.

Hvor opstår ansvarsspørgsmålet?

Ansvarsspørgsmålet opstår, når KI tages i brug i arbejdshverdagen, uden at virksomheden har taget en tydelig beslutning om brugen.

Dette kan ske i flere situationer.

Når medarbejdere introducerer værktøjer selv

Medarbejdere kan finde KI-værktøjer, der gør arbejdet mere effektivt og begynde at bruge dem i dokumentation eller analyse.

Når nye funktioner tilføjes til eksisterende systemer

Journaliseringssystemer eller administrative løsninger kan få nye KI-funktioner gennem opdateringer. Disse kan tages i brug uden en egen implementeringsproces.

Når teknologien opfattes som et personligt værktøj

Nogle KI-værktøjer bruges på samme måde som tekstbehandlingsprogrammer eller søgeværktøjer. Dermed kan de opfattes som individuelle hjælpemidler snarere end systemer, der påvirker virksomheden.

Når sådanne situationer opstår, kan virksomheden stå i en situation, hvor KI bruges i praksis – uden at brugen er organiseret eller dokumenteret.

Almindelige misforståelser

«Dette er kun individuelle hjælpemidler»

KI-værktøjer kan opfattes som personlige produktivitetsværktøjer.

Når de bruges til arbejde med patientinformation, dokumentation eller kliniske vurderinger, bliver de dog en del af virksomhedens arbejdsprocesser.

«Teknologien påvirker ikke klinikken»

Selv små værktøjer kan påvirke, hvordan arbejde udføres, for eksempel ved at generere tekst eller analysere information.

Dermed kan teknologien indirekte påvirke, hvordan beslutningsgrundlag udformes.

«Dette gælder kun store systemer»

Det er en almindelig antagelse, at styring først bliver relevant ved større teknologiske systemer.

I praksis kan også mindre værktøjer få betydning, hvis de bruges i centrale arbejdsprocesser.

«Brugen stopper af sig selv»

Når medarbejdere først oplever, at teknologi effektiviserer arbejdet, vil brugen ofte øges over tid.

Uden overblik kan virksomheden miste kontrol over, hvilke systemer der faktisk bruges.

Hvad bør være på plads i praksis?

Når virksomheder opdager, at KI bruges uden en formel beslutning, begynder arbejdet ofte med at skabe overblik.

Flere tiltag kan være relevante.

Kortlægning af faktisk brug

Det første skridt er ofte at identificere, hvilke KI-værktøjer der faktisk bruges i klinikken.

Dette kan inkludere:

• analyseværktøjer

• tekstgenereringsværktøjer

• automatiseringssystemer

Afklaring af ansvar

Virksomheden bør afklare, hvem der har ansvar for at vurdere brug af teknologi og følge op på systemerne over tid.

Vurdering af hvordan teknologien påvirker arbejdet

Ledelsen bør vurdere, om KI påvirker:

• dokumentation

• kliniske vurderinger

• patientkommunikation

• administrative processer

Etablering af en styringsstruktur

Når teknologien er kortlagt, kan virksomheden etablere en struktur for, hvordan KI skal bruges og følges op.

Dette kan inkludere overblik over systemer, ansvarslinjer og retningslinjer for brug.

Sådanne strukturer harmonerer også med udviklingen i europæisk regulering af kunstig intelligens, hvor virksomheder forventes at have overblik over og kontrol med, hvordan KI bruges operationelt. 

Acteras rolle i dette

Actera er etableret for at give tandlægevirksomheder struktur omkring ansvarlig brug af KI.

Vi arbejder ikke med teknologiudvikling eller kliniske beslutninger, men med styringsstruktur, ansvarslinjer og dokumentation – så KI kan bruges på en sikker, forudsigelig og efterprøvbar måde.

Dette indebærer blandt andet at kortlægge faktisk KI-brug i virksomheder, etablere overblik over systemer og udvikle styringsmodeller, der giver organisationer bedre kontrol over teknologien i drift. 

Afsluttende betragtning

Kunstig intelligens tages ofte i brug i arbejdshverdagen, før virksomheder når at etablere strukturer omkring teknologien.

Dette er en naturlig konsekvens af, at mange KI-værktøjer er let tilgængelige og nemme at bruge.

Udfordringen opstår først, når teknologien påvirker arbejdsprocesser, uden at virksomheden har overblik over brugen.

Ved at kortlægge faktisk brug og etablere klare styringsprincipper kan klinikker gå fra uformel brug af KI til en mere struktureret og efterprøvbar praksis.